Beskæftigelsen 2017

I kapitel 1 præsenteres de centrale opgørelser fra beskæftigelsesregistret. Samtlige figurer og tabeller er dannet på baggrund af tabellerne i Grønlands Statistikbank beliggende bank.stat.gl, hvor der findes otte matricer vedrørende beskæftigelse. I Grønlands Statistikbank er det muligt at danne tabeller af betydeligt højere detaljeringsgrad vedrørende beskæftigelse end præsenteret i nærværende publikation. Beskæftigelsesstatistikkens kilder og opgørelsesmetoder beskrives i kapitel 2.

1. Beskæftigelsen i hovedtræk

Beskæftigelsen indenfor offentlig administration og service udgør omkring 40 pct. af den samlede beskæftigelse i 2017. Som det fremgår af figur 1.1, er det særligt kvinderne, der finder beskæftigelse indenfor det offentlige. Således har seks ud af ti beskæftigede kvinder job indenfor offentlig administration og service. Handelsvirksomheder er ligeledes blandt de typiske arbejdspladser hos kvinderne. Blandt mændene er de største brancher fiskeri, fangst og landbrug samt offentlig administration og service. I hver af disse brancher findes arbejdsgiveren til godt og vel en ud af fire beskæftigede mænd. Virksomheder indenfor bygge og anlæg, handel samt transport er ligeledes blandt de typiske mandlige arbejdspladser.

 

Figur 1.1 Hovedbeskæftigelse fordelt på køn og branche 2017

Kilde: Grønlands Statistikbank: http://bank.stat.gl/ARDBFB1

 

Den kvartalsvise beskæftigelse følger en fast rytme med betydelige sæson-udsving hen over året, jf. figur 1.2. Beskæftigelsen er lavest i 1. kvartal, stigende i 2. kvartal, højest i 3. kvartal for slutteligt at falde i 4. kvartal. I 2017 var 25.290 personer i beskæftigelse i 1. kvartal, 26.616 personer i 2. kvartal, mens 27.262 personer var i beskæftigelse i 3. kvartal. I 4. kvartal faldt beskæftigelsen til 27.005 personer, hvilket imidlertid er det højeste beskæftigelsesniveau for et 4. kvartal i hele perioden 2008-2017.

 

Figur 1.2 Beskæftigelse fordelt på kvartaler 2008-2017

Kilde: Grønlands Statistikbank: http://bank.stat.gl/ARDBFB2

 

Den branchefordelte beskæftigelse varierer kommunerne imellem, jf. tabel 1.1. Offentlig administration og service er ganske vist den største arbejdsgivende branche i samtlige fire kommune. Men fiskeri, fangst og landbrug spiller eksempelvis en langt større rolle i Qaasuitsup Kommunia end i landets øvrige kommuner. Således er 28,8 pct. i Qaasuitsup Kommunia beskæftiget indenfor fiskeri, fangst og landbrug, mens branchen blot har fat i 8,1 pct. af beskæftigelsen i Kommuneqarfik Sermersooq.

 

Tabel 1.1 Hovedbeskæftigelse fordelt på branche og kommune 2017

 

Kommune
Kujalleq

Kommuneqarfik Sermersooq

Qeqqata
Kommunia

Qaasuitsup
Kommunia

 

Antal

Pct.

Antal

Pct.

Antal

Pct.

Antal

Pct.

Alle ............................

2.794

100,0

11.304

100,0

4.673

100,0

7.694

100,0

Fiskeri, fangst og landbrug ...........

331

11,8

920

8,1

920

19,7

2.219

28,8

Råstofudvinding ...................

7

0,3

72

0,6

2

0,0

5

0,1

Industri ..........................

2

0,1

143

1,3

97

2,1

30

0,4

Energi- og vandforsyning ............

51

1,8

140

1,2

41

0,9

150

1,9

Bygge og anlæg ..................

238

8,5

843

7,5

408

8,7

498

6,5

Handel ..........................

331

11,8

1.258

11,1

547

11,7

829

10,8

Hotel- og restauration ...............

103

3,7

344

3,0

135

2,9

221

2,9

Transport ........................

237

8,5

1.370

12,1

461

9,9

424

5,5

Forretningsservice .................

90

3,2

812

7,2

227

4,9

133

1,7

Offentlig administration og service .....

1.284

46,0

4.657

41,2

1.648

35,3

2.994

38,9

Øvrige serviceerhverv ...............

83

3,0

595

5,3

154

3,3

109

1,4

Uoplyst ..........................

37

1,3

149

1,3

34

0,7

83

1,1

Kilde: Grønlands Statistikbank: http://bank.stat.gl/ARDBFB3

 

I tabel 1.2 ses udviklingen i gennemsnitlig beskæftigelse pr. måned samt gennemsnitlig månedsløn fra hovedbeskæftigelse i de enkelte distrikter de seneste tre år.

 

Den største beskæftigelse findes – ikke uventet – i distriktet Nuuk, hvor 9.555 personer gennemsnitligt var i beskæftigelse i 2017. Nuuk er samtidig det distrikt, hvor den højeste månedsløn opnås. Således udgjorde den gennemsnitlige månedsløn fra en hovedbeskæftigelse i Nuuk 33.067 kr. i 2017. Sisimiut og Ilulissat indtager henholdsvis anden og tredje største distrikt med hensyn til såvel gennemsnitlig månedlig beskæftigelse som gennemsnitlig månedsløn fra hovedbeskæftigelse.

 

Tabel 1.2 Beskæftigelse og månedsløn fra hovedbeskæftigelse fordelt på distrikter

 

Beskæftigelse,
månedlig gennemsnit

Månedsløn fra hovedbeskæftigelse,
månedlig gennemsnit

 

2015

2016

2017

2015

2016

2017

 

Antal personer

Kroner

Hele landet .............  

25.620

26.214

26.543

26.030

26.814

27.285

Nanortalik ...............

669

696

658

18.361

18.697

20.489

Qaqortoq ...............

1.469

1.479

1.453

23.997

24.650

25.955

Narsaq .................

691

671

683

22.236

21.935

22.984

Paamiut ................

627

647

619

20.967

21.229

21.911

Nuuk ..................

9.045

9.228

9.555

32.071

32.696

33.067

Maniitsoq ...............

1.545

1.589

1.561

22.726

23.752

23.733

Sisimiut .................

3.009

3.016

3.112

26.146

26.926

27.128

Kangaatsiaq .............

446

477

494

17.564

17.862

18.860

Aasiaat .................

1.373

1.388

1.382

21.941

22.787

23.725

Qasigiannguit ............

546

562

552

20.698

21.862

23.150

Ilulissat .................

2.211

2.389

2.368

24.056

26.034

26.015

Qeqertarsuaq ............

375

376

385

22.469

23.806

24.422

Uummannaq .............

1.070

1.121

1.126

21.407

22.440

21.802

Upernavik ...............

1.086

1.113

1.117

19.431

20.702

19.848

Qaanaaq ...............

261

259

270

17.722

17.783

18.535

Tasiilaq .................

962

973

991

20.023

20.860

21.580

Ittoqqortoormiit ...........

146

143

138

21.766

21.397

21.693

Kilde: Grønlands Statistikbank: http://bank.stat.gl/ARDBFB4

 

Beskæftigelsesgraden er et udtryk for andelen af beskæftigede blandt den fastboende befolkning, idet den fastboende befolkning defineres som alle personer bosiddende i landet såvel primo som ultimo det pågældende år, og som ved årets slutning var fyldt 15 år.

 

Som det fremgår af tabel 1.3 på næste side, steg beskæftigelsesgraden blandt de fastboende fra 59,5 pct. i 2012 til 62,2 pct. i 2017. Stigningen var særlig udtalt blandt landets ældste aldersgrupper. Således steg beskæftigelsesgraden med 5,9 procentpoint blandt de 60-64 årige, med 4,3 procentpoint blandt de 55-59 årige samt med 4,1 pct. procentpoint blandt de mere end 64 årige.

 

Den højeste beskæftigelsesgrad findes blandt de 40-44 årige, hvor 79,3 pct. af den fastboende befolkning var i beskæftigelse i 2017. Den største absolutte beskæftigelse samme år findes imidlertid blandt de 50-54 årige, hvor 3.753 personer gennemsnitligt var i beskæftigelse pr. måned.

 

Tabel 1.3 Beskæftigelse, beskæftigelsesgrad samt fastboende befolkning fordelt på alder 2012 og 2017

 

Fastboende
befolkning1

Beskæftigelse,
månedlig gennemsnitlig

Beskæftigelsesgrad, månedlig gennemsnit

 

2012

2017

2012

2017

2012

2017

 

Antal personer

Pct.

Alle ..........

42.855

42.673

25.501

26.543

59,5

62,2

15-19 år

4.044

3.380

1.109

932

27,4

27,6

20-24 år

4.478

4.082

2.390

2.330

53,4

57,1

25-29 år

3.879

4.350

2.438

2.886

62,9

66,3

30-34 år

3.628

3.906

2.613

2.861

72,0

73,2

35-39 år

3.041

3.489

2.323

2.658

76,4

76,2

40-44 år

3.822

2.863

2.877

2.269

75,3

79,3

45-49 år

5.397

3.607

4.000

2.817

74,1

78,1

50-54 år

4.603

5.057

3.304

3.753

71,8

74,2

55-59 år

3.434

4.282

2.302

3.054

67,0

71,3

60-64 år

2.387

3.036

1.429

1.997

59,9

65,8

Over 64 år

4.142

4.621

715

988

17,3

21,4

Anm.: Det understreges, at ledighedsprocenten ikke kan udledes af tabellen.

Noter: 1) Den fastboende befolkning defineres som alle borgere bosiddende i landet primo og ultimo i opgørelsesåret.

Kilde: Grønlands Statistikbank: http://bank.stat.gl/ARDBFB5

 

I figur 1.3 viser, hvor stor en andel af den fastboende befolkning over 14 år, der var i beskæftigelse på et tidspunkt i løbet af 2017, samt hvor stor en andel, der gennemsnitligt var i beskæftigelse pr. måned.

 

Figur 1.3 Beskæftigelsesgrad fordelt på distrikter 2017

Kilde: Grønlands Statistikbank: http://bank.stat.gl/ARDBFB6

 

Som det fremgår af figur 1.3 er der visse geografiske forskelle. Således var mere end 81 pct. af den fastboende befolkning over 14 år i beskæftigelse i henholdsvis Nuuk, Ilulissat, Sisimiut og Uummannaq distrikterne i løbet af 2017, mens andelen for Tasiilaq og Nanortalik blot udgjorde henholdsvis 69 pct. og 70 pct.

 

Nuuk distriktet havde ligeledes den højeste beskæftigelsesgrad i gennemsnit pr. måned. Således var gennemsnitlig 70 pct. af befolkningen i Nuuk distriktet i beskæftigelse, mens beskæftigelsesgraden for Nanortalik og Tasiilaq distrikter var nede på 48 pct.

 

Tabel 1.4 Hovedbeskæftigelse og løn fordelt på nationalitet

 

Hovedbeskæftigelse,
månedlig gennemsnit

Gennemsnitlig månedsløn
fra hovedbeskæftigelse

 

2015

2016

2017

2015

2016

2017

 

Antal personer

Kroner

Alle ...................................

25.620

26.214

26.543

26.030

26.814

27.285

Danmark (født i Grønland) ..................

22.214

22.903

23.217

23.111

23.969

24.544

Danmark (født uden for Grønland) ............

2.993

2.884

2.891

46.303

47.989

48.040

Norden ................................

124

124

111

56.561

54.346

57.736

Europa ................................

63

75

67

37.015

42.610

40.120

Afrika ..................................

8

10

9

35.633

32.429

36.769

Amerika ................................

20

21

21

33.224

28.857

30.924

Asien ..................................

193

194

225

23.085

23.650

24.000

Kilde: Grønlands Statistikbank: http://bank.stat.gl/ARDBFB7

 

I tabel 1.4 og tabel 1.5 gives et indblik i beskæftigelsen blandt fastboende fordelt på deres nationalitet. Af diskretionsmæssige hensyn er nationaliteterne grupperet efter kontinent, idet statsborgere fra de øvrige nordiske lande dog er slået sammen i en selvstændig gruppe. Danske statsborgere er endvidere opdelt efter fødested.

 

Tabel 1.5 Hovedbeskæftigelse i gennemsnit pr. måned fordelt på nationalitet og branche 2017

 

Alle

Danmark (født i Grønland)

Danmark (født uden for Grønland)

Norden

Europa

Afrika

Amerika

Asien

Alle .........................

26.543

23.217

2.891

111

67

9

21

225

Fiskeri, fangst og landbrug ........

4.391

4.174

184

13

2

2

1

14

Råstofudvinding ................

86

50

29

2

5

0

0

0

Industri .......................

271

232

36

1

0

1

1

1

Energi- og vandforsyning .........

381

310

67

1

2

0

1

0

Bygge og anlæg ...............

1.987

1.616

339

14

10

1

2

6

Handel .......................

2.965

2.671

238

5

2

0

0

50

Hotel- og restauration ............

803

582

107

2

5

0

1

106

Transport .....................

2.501

2.108

338

33

8

0

1

12

Forretningsservice ..............

1.312

977

297

9

6

1

4

18

Offentlig administration og service ..

10.585

9.433

1.087

23

19

4

8

9

Øvrige serviceerhverv ............

941

822

101

6

2

0

3

8

Uoplyst .......................

319

242

67

2

6

0

1

2

Kilde: Grønlands Statistikbank: http://bank.stat.gl/ARDBFB7

 

Tabel 1.6 Beskæftigelse og gennemsnitlig månedsløn fordelt på højest fuldført uddannelse

 

Beskæftigelse
 i gennemsnit pr. måned

Gennemsnitlig månedsløn
fra hovedbeskæftigelse

 

2015

2016

2017

2015

2016

2017

 

Antal personer

Kroner

Alle .................................................  

25.620

26.214

26.543

26.030

26.814

27.285

Folkeskole ............................................

13.534

13.689

13.614

21.073

21.935

21.968

Gymnasieuddannelse ...................................

1.278

1.398

1.333

24.246

24.580

24.853

Erhvervsuddannelse i alt .................................

6.650

6.749

7.230

28.209

29.018

29.649

- Kunst og humaniora ...................................

153

158

170

28.293

28.004

28.365

- Erhverv, administration og jura ............................

1.546

1.593

1.653

27.206

27.842

28.729

- Ingeniørvidenskab, produktion og konstruktion ...............

2.343

2.360

2.178

30.743

31.972

34.259

- Landbrug, skovbrug, fiskeri og veterinær ....................

353

366

238

31.733

34.100

26.860

- Sundhed og velfærd ...................................

1.383

1.407

1.523

22.048

22.347

23.344

- Servicesektor .........................................

778

818

1.382

31.621

32.033

30.902

- Øvrige ..............................................

95

47

85

30.548

31.562

32.366

Suppleringskursus ......................................

173

192

229

20.573

21.382

21.139

Videregående uddannelse ...............................

3.984

4.186

4.137

40.042

40.210

41.775

Anm.: Eksempler på konkrete uddannelser indenfor de enkelte uddannelsesgrupper findes på Grønlands Statistiks hjemmeside: www.stat.gl

Kilde: Grønlands Statistikbank: http://bank.stat.gl/ARDBFB8

 

I tabel 1.6 vises den gennemsnitlige månedlige beskæftigelse samt månedsløn fra hovedbeskæftigelse fordelt efter den beskæftigedes højest fuldførte uddannelse.

 

Som det fremgår, har mere end halvdelen af de beskæftigede ikke fuldført anden uddannelse end folkeskolen. Det fremgår ligeledes, at der eksisterer en betydelig sammenhæng mellem uddannelsesniveauet og den gennemsnitlige månedsløn. Beskæftigede personer med en videregående uddannelse modtager således en månedsløn, der er omtrent dobbelt så høj som beskæftigede uden anden uddannelse end folkeskolen eller med suppleringskursus som højst fuldførte uddannelse.

 

I den forbindelse bør det imidlertid bemærkes, at arbejdstid ikke er inddraget i lønopgørelsen. Da omfanget af fuldtidsbeskæftigelse anses for værende væsentligt højere blandt beskæftigede med en videregående uddannelse i forhold til beskæftigede med suppleringskursus som højst fuldførte uddannelse, er den relativt store lønforskel mellem de to uddannelsesniveauer ikke overraskende. Således antages en overvejende del af de beskæftigede med suppleringskursus udelukkende at være beskæftiget på deltid – med en relativt lavere månedsløn til følge – sideløbende med en igangværende videregående uddannelse.